Ozonkoncentration – Hvornår bliver ozon farligt?

Ozon er yderst nyttigt og fleksibelt. Det anvendes i vandværker til at rense drikkevand, i fødevareindustrien til at bekæmpe bakterier på frugt og grøntsager, på hospitaler og i laboratorier til desinfektion og sterilisering samt mange andre steder til at bekæmpe uønskede lugte – alt fra hotelværelser til pumpestationer og fiskefabrikker. Ozon har længe været anvendt i fødevareindustrien, hvor det har flere fordele som saneringsmiddel og desinfektionsmiddel sammenlignet med eksempelvis klor – både hvad angår effektivitet og miljøpåvirkning. Ozon produceres industrielt, men forekommer også naturligt i luften omkring os. Du har måske bemærket den karakteristiske ozonlugt efter et tordenvejr? Ozon findes også højt oppe i atmosfæren, hvor det beskytter Jorden mod skadelig UV-stråling – det ozon ønsker vi at have meget af.

Spørgsmålet er: Hvilken type ozon henvises der til, når der tales om farlige ozonniveauer, og hvornår bliver koncentrationerne skadelige at opholde sig i? Det, der primært menes, når der tales om ozonkoncentration i forhold til næromgivelser og sundhed, er det såkaldte jordnære ozon. Det er ozon, der befinder sig tæt på jordoverfladen, hvor mennesker og dyr kan indånde det. Forskellige slags ozon I vejledningerne til vores ozongeneratorer beskriver vi, hvordan generatorerne skal anvendes, og at man ikke må opholde sig i det rum, der saneres – samt at der skal luftes grundigt ud bagefter. Følges disse instruktioner, er det sikkert at anvende vores generatorer.

Hvordan måles ozon?
Ozonkoncentration måles i parts per million (PPM). En korrekt PPM-værdi skal måles i hvert enkelt tilfælde, da der er for mange variabler til, at man kan beregne værdien alene ud fra eksempelvis et rums størrelse. Nogle gange angives mængden i mikrogram per kubikmeter (μg/m³); dette og PPM kan let omregnes indbyrdes. I denne artikel holder vi os til enheden PPM.

En ozongenerator kan kun angive, hvor meget ozon den producerer i løbet af en given tidsperiode – ikke den faktiske PPM-værdi. Vores generatorer producerer enten 5000 eller 10000 mg i timen, men dette angiver ikke ozonkoncentrationen. Det afhænger af rummets størrelse, ventilation, luftfugtighed, temperatur og mange andre faktorer. Derudover nedbrydes ozon til ilt med en halveringstid ved stuetemperatur på ca. 30 minutter. Efter en halv time vil altså i gennemsnit halvdelen af ozonmolekylerne være omdannet tilbage til ilt.

Sundhedsrisici ved høj ozonkoncentration
Personer, der udsættes for høje koncentrationer af jordnært ozon, kan opleve irritation af luftveje og slimhinder – særligt øjne. Dette kan føre til brystsmerter, hoste og halsirritation. Personer med bronkitis og emfysem kan få forværrede symptomer. Langvarig eksponering for ozon kan medføre lungeskader, og især ældre og børn kan være ekstra følsomme. Har du en person i husstanden med astma, KOL eller anden lungesygdom, kan du læse videre her: Ozon og følsomme luftveje. Der findes data, som indikerer, at eksponering for forhøjede ozonniveauer over flere år øger risikoen for luftvejssygdomme hos børn. Langvarig eksponering kan også øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men dataene er ikke entydige. Ifølge Arbejdstilsynet er ozon hverken kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller reproduktionsskadelig. Det optages heller ikke let gennem huden.

Det er vigtigt at skelne mellem jordnært ozon og ozon i vand, når man taler om koncentrationer. Ozon, som anvendes til at desinficere vand, har koncentrationer, der er meget højere end dem, der forekommer i luften – selv i de mest ekstreme tilfælde. Når dette ozon møder vand, reduceres koncentrationen dog hurtigt til nogle få PPM, og efter kort tid i vandet er der ingen rester af ozon tilbage.

Ozonkoncentration udendørs
Jordnært ozon forekommer, som nævnt, naturligt omkring os. Det dannes, når forurenet luft påvirkes af sollys. Her er der tale om forureninger som kvælstofoxider eller flygtige organiske forbindelser fra både naturlige og menneskeskabte kilder. Da ozon dannes ved hjælp af sollys, er koncentrationen højere om sommeren end om vinteren. Ozonkoncentrationen er generelt også højere på landet end i byerne. Hvor meget ozon der er på et bestemt sted afhænger af din geografiske placering, højde over havet, vindforhold, lokale atmosfæriske forhold og andre faktorer. I Stockholm er årsgennemsnittet eksempelvis 0,025 PPM, mens det i en by som Mexico City aldrig kommer under 0,11 PPM – og ofte overstiger 0,3 PPM.

Eksempler på ozonkoncentrationer
Nedenfor følger en liste over grænseværdier, der viser, hvad der sker ved forskellige koncentrationer.
Hvis du udfører sanering i henhold til instruktionerne i brugermanualen, vil du IKKE komme i kontakt med ozon i skadelige koncentrationer.

0,003 PPM  Grænsen for, hvornår en gennemsnitlig person kan registrere ozon i ren luft.
0,02 PPM  Tærskelværdi i laboratoriemiljø.
0,025 PPM  Årsgennemsnit i udendørsluften i Stockholm.
0,04 PPM  CSA-grænseværdi for apparater til husholdningsbrug.
0,05 PPM  Maksimalt tilladt ozonkoncentration produceret af elektriske luftrensere.
0,07 PPM  Højeste årlige 8-timers gennemsnit i udendørsluften i svenske byer.
0,1 PPM  Højeste værdi ifølge Arbejdstilsynet ved 8 timers eksponering, 6 dage om ugen.
0,2 PPM  Langvarig eksponering medfører ingen skader eller symptomer hos mennesker.
0,3 PPM  Højeste værdi ifølge Arbejdstilsynet ved 15 minutters eksponering. Første symptomer optræder – især kvalme og irriteret hals.
0,5 PPM  Laveste niveau for smogalarm i Los Angeles. Niveau 2 og 3 er ved hhv. 1 og 1,5 PPM.
1–2 PPM  Eksponering i 2 timer medfører forbigående symptomer som hovedpine, brystsmerter og tørhed i luftvejene.

Værdierne nedenfor repræsenterer ekstreme situationer eller teoretiske beregninger og er ikke niveauer, som kan opnås uden specialudstyr.

9 PPM Lungeødem udvikles ved langvarig eksponering (observeret i 1950’erne hos arbejdende svejsere i kombination med andre luftforureninger).
15 PPM Dødeligt for smådyr inden for 2 timer i laboratorieforsøg.
50 PPM Teoretisk koncentration, som sandsynligvis er dødelig for mennesker inden for 1 time, baseret på dyreforsøg.